|
0,4 Italiensk mynde hvalpe født i Danmark den 11. november 2008.
Fotos fra den 21. januar 2009:

Deres første gåtur!
I dag har hvalpene for første gang været med ude at gå tur, i snor. Det var tydeligvis ikke noget der huede hvalpene, sådan at være båndlagt. Turen gik hen forbi madfabrikken, hvor der blev snuset til skraldespandene. Der blev dog ikke gjort nogen ”fund” i dag. En af hvalpene gjorde hvad den kunne for at få turgænger-vanviddet bragt til ende hurtigst muligt. Det lykkedes ikke for den. Turen blev gennemført som planlagt, og mod turens slutning var der faktisk et moment, hvor begge hvalpe gik pænt i snor. En lille trappe blev også forceret, hvilket jo er en særdeles vanskelig affære for en uerfaren hvalp. Rita syntes, at turen foregik i et håbløst langsomt tempo.
Vel hjemme stod aftenens menu på gullasch-suppe. Suppen var godt krydret, hvilket dog ikke forhindrede hvalpene at labbe den i sig. Forleden dag fik de kød, og det blev slugt i et rasende tempo. Rita har aldrig slugt mad så hurtigt, som disse to hvalpe. Efterfølgende slår hvalpene mave i hundekurven. De er som pot og pande.
 
|