Dee Jay's gennemborende blik!
Har du narret din hund idag?
Har du nogen gange troet, at din hund kunne læse dine tanker? Så tro om igen!
Hunde er blot genier til at iagttage og lære vores sprog, kropssprog, stemmeføring, udseende (tøj) og lugt, og de lægger mærke til den mindste detalje. Man bør ikke undervurdere denne evne, men at læse vores tanker, det kan de ikke!
Hvis du bruger din fantasi og prøver at sætte dig lidt ind i, hvad du ubevidst "fortæller" hunden hele tiden, kan du effektivt narre din hund i de mange situationer, hvor det er bedst, at den IKKE ved, hvad du skal lave, eller hvor du skal hen og med hvem. Man kan nemmere efterlade hunde alene hjemme roligt og problemfrit, hvis man kan narre dem til at tro, at man f.eks "kun" skal ud og handle og IKKE, som måske er tilfældet, tage på udstilling, træne agility, lydighed, lure coursing eller gå tur med kun en eller to af flokken!!!

Prøv at se på dig selv gennem hundenes øjne.
Følgende er i grove træk noget af det, jeg ved, at mine hunde observerer.
Vi blev ekstra udlært i følgende, efter vi fik en ung hund, (ham på billedet!) som slet ikke kunne tåle at være alene hjemme. Vi har nu lært ham at tolerere det, men vi skal stadigvæk være utrolig forsigtige og narre ham, hvis vi skal lave aktiviteter med andre af vores i alt 3 hunde, uden han er med. Han er nemlig meget kvik og intelligent!

Vores udseende:
Man har naturligvis forskelligt tøj, der passer til forskellige aktiviteter. Vi har "hundetøj" og regntøj, som vi bekymrer os meget lidt om og venners hunde gerne må springe op ad os! Vi har også pænere tøj, til når vi handler i supermarkeder, går på biblioteket, til tandlægen osv. og endelig har vi finere tøj til fester og lign.
Tøjet inkluderer også forskellige hovedbeklædninger, handsker, fodtøj, tasker mm. - vi kvinder kan også lave helt om på frisuren, lugte af hårspray mm, afhængig af hvor vi skal hen! Det hele kommer selvfølgelig an på, hvad man skal lave. Tøjet, med et kig på vejret, bliver suppleret med andet tilbehør: Vi tager bestemte tasker, når vi handler, hvor hundene ikke skal med, og andre tasker og mavebælter når de skal med. Vi tager bæreposer, pengepunge, briller, kamera og meget andet tilbehør i hænderne alt efter, hvad vi skal lave.
Hundene holder nøje øje med de ting, vi tager med.
Derfor er det er meget vigtigt, at du er opmærksom på de mange signaler, du afgiver alene ved dit valg af tøj og tilbehør.

Vores bevægelser:
Bare måden, hvorved vi sætter kaffekoppen ned, giver et ufrivillig suk, folder avisen og rejser os op, (langsomt eller kvikt) samt måden vi går på, er handlinger, der fortæller hunden, hvad der nu skal til at ske!
Man pakker bilen - og det vækker selvfølgelig angst og uro i dem.
Er vi langsomme og rolig, eller styrter vi rundt i forvirring, fordi vi har travlt? Virker vi ekstra glade, fordi vi skal rejse på ferie? Eller er vi stille og rolige, fordi vi bare skal på biblioteket? Er vi stressede og korte for hovedet, fordi vi skal til en udstilling, hvor vi er ret spændte?
Vi kigger ekstra gange i spejlet, netter håret, mænd skal barberes en ekstra gang, tager ekstra aftershave på ol. og hundene kigger nøje på os imens! Hvis hundene bliver hjemme, bærer vi ekstra hundesenge ud til bryggerset, og vi laver andre forberedelser, inden vi lukker dem ind. Så hænger de med halerne, når de ser det!
Man render også rundt og lukker vinduerne, tænder telefonsvareren osv. osv. Alt dette sender signaler til hundene om, hvad der skal til at ske.
Vores lugt:
Vi tager måske ekstra deo på eller parfume og after shave, måske lidt hårspray eller håndcreme og neglelak på til de "finere aktiviter", så der er rigelig med duftindtryk!
Eller vi tager af sted, som vi er og lugter bare almindelige? Eller sveder vi ligefrem af spænding og ophidselse? Lugter der af kaffe fra kaffekanden, som skal tages med til hundetræning? Hundene vejrer luften konstant. (En lille detalie: Finere tøj bliver ofte vasket i hånden med et dertil egnet håndvaskepulver, mens andre fine ting bliver sendt til kemisk rens. Hunde kan sikkert lugte en stor forskel mellem disse ting og det mere dagligdags kluns?) Alt dette bliver studeret meget nøje og analyseret af vores hunde!
Vores lyde:
Skal hundene med, bliver der raslet i linerne og klirrende hundetegn på halsbåndene! Ting bliver raget fremme fra skuffer og skabe. Døre bliver åbnet og lukket, og vi rasler med nøgler. Bare man siger det lille ord nå? - så spidses der ører!
Måske snakker vi roligt, da vi ikke skal lave noget særligt, måske skændes vi, fordi vi er nervøse, det kan også være, at vi er tavse eller ligefrem sure? Hundene reagerer omgående. Måske råber vi til hinanden fra rum til rum eller ud til bilen. Jo mere stressede vi er, jo mere stresser vi hundene, som hurtigt bliver vældig usikre, urolige og bekymrede over, hvad der skal til at ske. Og den situation de fleste hunde hader allermest: At være ladt alene hjemme.
Vores vaner:
Hundene bliver ganske gode til at notere rækkefølgen i vores handlinger og vaner. Dette bidrager ofte til at længe, før vi synes, det er muligt, har de allerede gennemskuet, hvad vi skal, når vi knapt nok er begyndt! Det hele kan ende med, at efter man er gået, giver hundene sig til at gø og hyle og måske gnave i inventaret, løbe stressede rundt og andre uønskelige aktiviteter, fordi de blev ophidsede og kede af det, mens vi gjorde os klar. De stakler sidder tilbage både frustrerede og ulykkelige, for de ved måske alt for godt, hvad vi skal lave UDEN DEM! Det har hverken de eller vores pæne tæpper og møbler godt af!
Derfor har vi hjemme hos os opøvet en måde, hvorpå vi kan narre vores hunde! Dette for at holde dem glade, rolige og trygge i alle "rejse hjemmefra" situationer!

Vores gyldne regler:
1)
Vi laver alle forberedelser i god tid. Man kan pakke bilen dagen/aftenen i forvejen, eller man kan bare gøre alt færdig 15 minutter FØR, man skal til at køre, og så sætter man sig ned i de 15 minutter og slapper af med avisen og en kop kaffe el. lign. - for så slapper alle hundene af og glemmer deres angst for, hvad der skal ske. Man har selv godt af det - og en ekstra chance for at huske, hvad man ellers har glemt! Ro'en narrer hundene til at tro, at de tog fejl af situation. (NB Alle støjende halsbånd mv. SKAL også pakkes væk i god tid.)
2) Når vi skal til at gå, rejser vi os op meget stille og roligt og går langsomt. Alt bliver gjort med begravelses stemning og så få ord som muligt. De må endelig ikke tro, at vi skal lave noget sjovt!
3) Vi giver altid hundene roligt (verbalt) besked i forvejen, så de VED, når de ikke skal med, og ikke står og håber forgæves.
4) Vi tager altid vores "ude-at-handle-hvor-hunde-aldrig-kommer" tøj på, evt. ovenpå det andet, (evt. bare en badekåbe eller plasticpose ovenpå "det afslørende tøj" - som kan smides inden man sætter sig i bilen), komplet med taske og andet tilbehør og skifter bagefter ude af syne i garagen til det rigtige tøj, som vi har lagt derud i forvejen.
5) De 1-2 hunde, som evt. skal med, smugles ud i god tid. Enten gemt på badeværelset sammen med en person, som sørger for, at de ikke afslører sig selv med at pibe - eller lukket ude et sted, hvor ingen af de andre aner uråd.
En anden måde er at skille den eller de "udvalgte" hunde fra flokken ved blot at lukke hoveddøren foran næsen af dem og føre resten frem til bryggerset. Dette kan lade sig gøre, da vi altid sender hundene ud for at tisse en sidste gang i haven, inden de skal lukkes inde. De hunde, der skal med os, kender hurtigt dette nummer når døren bliver smækket med dem ladt udenfor og er med på legen!
6) Den sidste handling når vi har lukket hundene inde i bryggerset: Vi kaster altid en håndfuld hvalpemad over hele gulvet lige før, vi lukker bagdøren og skynder os væk, for så få de travlt med at spise det og ser ikke, når vi forlader dem. Denne handling afleder også deres tanker fra det, der skal til at ske. De glæder sig ligefrem til det!
De efterladte tror nu, at vi "kun" skal ud at handle og bemærker næsten ikke, at der mangler en eller to af flokken – højst, at noget virker "mærkeligt". Dermed resignerer de og venter tålmodigt.
(NB Vi bruger hvalpemad fordi den har meget små partikler!)

Måske kan du opfinde dine egne måde at narre dine hunde på? Men sæt dig først ind i alle de signaler og ubevidste tegn du afgiver, som afslører, hvad du skal.
Hvis du kan narre dine hunde, vil det sikre, at de ikke hidser sig op eller bliver unødigt kede af det. Det fører til et bedre hundeliv!
Held og lykke!