Birka en borzoi tæve
Denne side handler om den pelsrige russiske mynde, kaldet borzoi
Borzoi'en er en af de mere ekstreme elegante mynder og har en lang, blød og bølgende pels som er nem at holde ren, som ikke kræver meget pasning med børstning, bortset i fældningsperioder. Borzoi er stilfulde og rolige hunde, som bedst kan lide at opholde sig i nærheden af ejeren.
Til trods for useendet, behøver de ikke at have mere motion end enhver anden sporty hund.
Hunden ovenover er en svensk opdrættet og dansk ejet tæve - hanner har endnu mere pels, se nedenunder!

Borzoi
Alle mynderacer har en lang historie bag sig, og Borzoi er ingen undtagelse.
Gennem årtusinder har det sydlige Rusland fungeret som tilholdssted for utallige folkestammer. Overbefolkning, stammefejder og krige har drevet dem væk, men fælles for disse nomader var, at for at beskytte deres dyr og ejendele, brugte man hunde. Disse hunde har ændret udseende et utal af gange men har alle tilhørt gruppen hyrde/vindhunde, de eneste typer nomaderne kunne have brug for.
En ting er sikkert - det er ikke tilfældig avl, men en nøje planlagt avl af nogle få gode hunde. Den type som fandtes i Rusland fra 1200 -1500 fik orientalsk mynde blod gennem Tatarernes hunde og det menes at være stammen til Borzoi, som den sikkert har set ud i 1650 da den første standard blev skrevet.

Et portræt af "Alfon"
Et borzoi hoved.

Alfon, showing his beautiful coat!
Borzoien kan have en meget fyldig pels, især voksen hanner (som dette eksemplar!) og alle ejer må indstille sig på en vis regelmæssig pelspleje
.

OBS! Lige indkommet fra en erfaren Borzoi opdrætter i Sverige: "Borzoiens päls kräver INTE mycket vård! Den är förvånansväret lättskött och håller sig ren nästan av sig självt; skräpet faller av när den torkar (visserligen hamnar allt på golvet, men det är en annan sak). Min egen mest pälsrika hane, som får sig en ordentlig schamponering med ca 1-2 månaders mellanrum, ägnar jag normalt ca 5 minuter om dagen till pälsvård - och det tycker jag är LITE med tanke på hur mycket päls han har.
Hälsningar fra Cecilia Häggström, S.

I ca 1750 krydsede man Greyhounds og andre mynder ind og omkring 1760 da mange slotte i Rusland blev opgivet, var Borzoien ved at forsvinde. Takket være nogle entusiaster, overlevede den og navne som Jermoloff, Ozeroff og specielt Perchino vil være kendte af alle der i dag beskæftiger sig med Borzoi.
Før første verdenskrig fandtes der mange kenneler overalt på kontinentet, i England og Amerika. Alle avlede næsten kun på Perchino hunde, men senere kom andre typer ind i avlen.

UDSEENDET
Taget fra standarden:
"Helhedsindtrykket af en Borzoi er domineret først og fremmest af dens imponerende størrelse, dens fyldige pels, skønheden i dens farver og balancen i dens proportioner. Elegancen i dens bevægelser og dens harmoniske bygning, som tilsammen forener den med en umiskendelig fornemhed."
Størrelse fra 70 til 82 cm og derover for hanner, tæver er omkring 5 cm mindre. Den størst kendte Borzoi i vore dage var russisk født og målte 92 cm over skuldrene.
Den har en lang, bølgende pels - man skal være forberedt på en del pelspleje, specielt i fældningsperioder!
Alle farver er tilladt fra de sjældnere helt hvide over alle nuancer rødt, rødt/hvidt til de lige så sjældne sølvgrå eller vildtgrå til sort/hvidt eller helt sort.
De sorte farver var længe om at blive værdsatte, men i dag ser man dem overalt.
Borzoi skal isære for hannens vedkommende have en let bue på ryggen, (knap så udpræget hos tæven), endvidere en smuk svungen underlinie med opkneb efter brystkassen, og lange ben, som giver den det elegante udseende. Den har et ædelt langt hoved, (der er her mange typer hoveder opkaldt efter fyrstehusene) mørke øjne, gode vinkler for og bag, dog ikke overdrevet, da det går ud over hundens ydeevne i fart.

JAGTINSTINKT
Borzoi har et stærk jagtinstinkt. Den er trods alt fremavlet gennem tusindvis af år, til at blive perfekt til at forfølge sit bytte over lange strækninger ved hjælp af synet. Det kaldes coursing og er forbudt i Danmark. (Men der findes Lure coursing efter kunstig hare - mere info. herom fås fra bl.a. Myndeklubben - se linket nedenunder.)
Du udsætter både dig selv, hunden og omgivelserne for fare ved at lade den jage, det være sig katte, harer, rådyr, heste eller terrænløbere. Det bedste er derfor at forebygge gennem den rigtige indlæring af indkald, af hunden allerede fra starten. Man skal gør hunden vant til at se fx. katte og andre hunderacer. Træn altid indkald på en lystbetonet måde og med en belønning, når den kommer. Brug eventuelt en 10 m. lang tøjsnor i halsbåndet på hunden. Når den har lært at komme i snor, lader man snoren hænge efter hunden og siden afkorter man den, så den til sidst løber uden snor. Det er kun hunde, der aldrig får lov at gå løse, som stikker af eller ikke er lydige.
Det er heller ikke alle Borzoier, der har så stærkt et jagtinstinkt, at det bliver noget problem.

SOM FAMILIEHUND
Borzoien er måske ikke præcis, hvad man forstår ved en "børnehund", men fungerer udmærket sammen med børn, hvis man overholder de fornuftige regler, som gælder for al omgang mellem børn og hunde, og den elsker sin familie og er meget trofast. Den skal have en en god spadseretur hver dag og lidt frit løb men ellers er Borzoien også den roligste hund, man kan ønske sig, faktisk er den ofte lidt doven men den er straks oplagt, hvis man kalder.

Fodermæssigt bør man følge opdrætterens kostplan nøje de første 1 1/2 - 2 år.
Som voksen hund, spiser den ikke de store mængder, alt afhængig af hvor meget man motionerer den.

En Borzoi skal, ligesom børn, have en fast men forståendende og kærlig hånd, de er meget følesomme og man skal aldrig være sur, det tåler den ikke. Den vil meget gerne ligge i møblerne og pynter i stuens bedste stol!
En Borzoi bliver en overordentlig kærlig, stilfærdig og loyale følgesvend.

Har du besluttet dig at anskaffe en Borzoi, bør du i egen interesse først henvende dig til Myndeklubben, og derigennem få anvist Opdrætter- og hvalpeliste mm.
Se min links side.

Hvis en borzoi ikke er blevet ordentlig præget og socialiseret hos opdrætteren og/eller har haft en dårlig tid hos en hvalpekøber som sender hunden retur, kan den dejlige myndesind være ødelagt.
Men en kærlig, forstående ejer kan opnå meget, se denne fantastiske historie:
Kim Christensen
-
Foto: Kim Christensen.

Myndeklubbens side om Lure coursing:
www.myndeklubben.dk/index.php?OpenPage=coursing/cour.html
Eller e-mail mig: janetfm@mynder.dk

du kan gå videre til SIDE 4 om GREYHOUND

eller TILBAGE TIL START