![]() |
|---|
|
Gang på gang hører jeg sørgelige historier om hunde, som ikke tåler at være alene hjemme. Desværre kommer også nogle hunde tilbage til opdrætteren på grund af dette problem, og mange opdrættere bliver plagede af opringninger fra fortvivlede købere. Derfor vil jeg her beskrive, hvordan jeg gør for at forebygge problemet. Måske kan andre hente lidt inspiration og opmuntring. |
|
Min mand og jeg har haft op til 6 mynder på een gang - altid hanner og vi bruger ikke bure. I øjeblikket har vi 3 mynder. Alle sover rolige sammen i køkkenet, når vi er væk. Jeg har altid undgået alene hjemme problemer baseret på følgende foranstaltninger. |
|
1) Kend problemet Derfor kniber det gevaldigt for en hvalp at forstå vores unaturlige og "forkerte" opførsel. |
|
2) Forbered bryggerset/køkkenet
- eller det rum, hvor hundene skal opholde sig, mens du er væk. Hunde bør ikke boltre sig i hele huset, som nemt kan blive til en kaotisk legeplads (eller toilet), hvor ALT kan (og vil!) ske. De skal lære at ligge stille og rolig, helst sove på en mindre plads i boligen. (Mine hunde er så rolige, at de end ikke rejser sig og drikker fra deres vandskål og ofte er tørstig, når vi kommer hjem!) Stedet skal være trækfri, trygt og varmt, (selvfølgelig ikke for varmt for de langepelsede), men mine hunde er korthårede, og de kan aldrig få det varmt nok og sover ofte med dækken på om vinteren! Dette fordi hvis de har det behagelig varmt, er de mindre tilbøjelig til at være rastløs, men hygger sig og har det rart. For korthårs hunde er det ikke altid nok med et varmt tæppe i bunden af hundesengen, deres ryg skal også gerne være varm, som om de ligger i solen! (Check at dækkenet ikke strammer, når hunden ligger ned. Ikke alle dækkener er lige velegnet til andet end at stå og gå i!) Der skal være gode, tilpas store hundesenge nok til alle. Plastik senge er gode fordi de er mindre tygbare. (Køb endelig ikke en pileflet kurv til en hvalp eller unghund!) Hav evt. en ekstra seng, så de kan skifte lidt rundt. Fjern alt inventar, som kan misbruges som f.eks hængende tøj, sko, løse måtter, stole (stoleben er alle tiders "tyggepinde"!), ledninger osv. Dørhåndtag bør være runde, eller som hos os, vendt lodret, så dørene ikke kan åbnes af små poter! En af vores hvalpe begyndte at gnave i bagdøren, så den sag klarer vi indtil videre med at lægge en lille trappestige på siden op ad døren, inden vi går. Og endelig: Læg masser af legetøj på gulvet, især tyggeting. (Dog ikke noget de vil slås om.) For ekstra destruktive hvalpe og unghunde, lægger jeg også nogle grene fra haven til, hvis de får lyst til "at hævne sig" på noget! Stumperne kan nemt støvsuges væk igen. |
|
3) Forbered hundene.
Hav nogle faste ritualer omkring det at forlade hundene. Altid giv hundene besked, så de ikke går og tvivler, mens du gøre dig klar. Lav alt meget roligt og med begravelsesstemning, så de ikke tror, at du er ved at have det sjovt uden dem! Giv dig god tid. Hvis du er stresset, bliver hunden det også. Hunde lægger meget mærke til de mange små tegn og signaler, vi ufrivilligt afgiver. Herhjemme må vi ofte skifte overtøj og sko i garagen, for vores hunde ved præcis, hvad vi laver alt efter de forskellige jakker, sko og tasker mm, som vi tager med til formålet, og mange gange skal vi narre dem for at undgå, at de bliver kede af det. Gå en god tur med hundene forinden. Det er godt, hvis de har besørget og er lidt trætte og klar til at sove. Til trods for den gode tur, når vi er klar til at forlade huset, sender vi alle hunde ud i haven for at tisse en sidste gang. (Jeg lærer dem at tisse på kommando fra første dag: De kommer simpelhen ikke ind igen, før de har gjort det, og jeg tager altid med ud og opmuntrer!) Især hanhunde har det med at gemme lidt til næste gang, men de kan lære at tømme sig, inden du går fra dem. Det er klart: Du kan ikke forlange, at en hund skal ligge stille i timevis, hvis den er trængende. Den sidste gerning er at kaste en håndfuld hvalpefuldkost over hele gulvet. (Hvalpemad, fordi stykkerne er meget små og vanskeligere at finde!) Sig samtidig de ord, du har valgt at sige, når du går og forsvind lynhurtigt. Vi har en glasdør, så vi skynder os ud af syne, mens de har travlt med at finde kiksene. Det er hårdt for en hund at se på mens dens ejer forlader den. |
|
4) Træningen
Den første uge efter jeg har fået en hvalp (eller unghund), tillader jeg den at følge mig rundt hele tiden og jeg går aldrig fra den, men tager den med overalt. (Læs "dage" istedetfor "uge", hvis du kun har din 3 ugers ferie at træne i.) Hvalpe og nyerhvervede hunde, (jeg har taget imod en, som var 17 mdr. gammel, andre i 6 mdrs alder med stor succes), har en meget stærk trang til at søge den tryghed, det er at være i nærheden af ejeren. Man bliver hurtig til deres et og alt, og de bliver meget tilknyttede til en og derved ekstra lydige og trofaste. Dernæst lærer jeg den at "holde ud", hvis jeg lukker en dør efter mig i nogle minutter, (f.eks ens soveværelse eller toiletbesøg, hvor de ellers også var med!!!) Jeg siger "vent lige lidt" og kan evt. tale beroligende gennem døren, hvis nødvendigt. Dette er et vigtigt første lille skridt mod at lære den, at den behøver ikke ALTID at skulle være en del af ens skygge. Træn med dette til, det bliver en naturlig ting, at man skilles lidt ind imellem. En lukket dør skal ikke være årsag til angst anfald. Den skal vente tålmodigt. Derefter træner vi med at forlade hunden i bryggerset, (køkkenet i vores nuværende hus), i ca 5-10-20 minutter ad gangen, efter at den er velluftet, træt og har "tisset af", som beskrevet. (Vælg i starten et passende tidspunkt om dagen, hvor du ved at det vil være vellykket.) Hvis alt går vel - og du må aldrig presse hunden til mere, end den kan tåle uden protest, kan du langsomt øge den tid, du er væk. Øv dette flere gange om dagen, så det med at du lukker den inde og går er en "naturlig hverdags begivenhed". Undgå store "hilseceremonier" men hils stille og glad, ros hunden i forbifarten og før den straks udenfor, så den kan gøre sig ren og afreagere med lidt leg efter den kedelige periode alene. Hvis den har lavet ulykker, er det for sent at skælde ud, men heller lad hellere som ingenting, for det vigtigste er at nyde jeres genforening. Ulykker viser blot, at hunden endnu ikke er tryg ved situationen. Det er meget vigtigt, at du ikke er væk i længere tid, end hunden kan tåle. Bliv ved med at træne flere gange dagligt. Ved tilbagefald gå da tilbage til, hvad hunden kan tåle uden protest. |
|
Hvis hundeejere træner deres hunde nænsomt op til at være alene, og har en bedre forståelse for, at hvalpe og unghunde er meget legesyge, kontaktsøgende væsener med tænder, som gnaver i ALT nærmest som om ting springer op i munden på dem helt af sig selv, (specielt hvis de protesterer mod at være efterladt alene!), kunne ejeren måske bedre holde ud med denne ekstra krævende (men sjove!) periode i hver hunds liv? Det ER kun en overgang.
Når hunden er blevet en fornuftig voksen hund, har du en dejlig "ønskehund", som slet ikke behøver at være noget problem overhovedet.
Så træn langsomt med kærlig forståelse, og giv ikke op, for belønningen er stor! Held og lykke! |