![]() |
---|
Farao'erne forgudede dem og malede dem på vægge i graverne og som tegnskrift. Derfor fik de det navn. De er udadvendte, frække og aktive hunde, som kræver meget af ejeren. De er nemme at træne, for de er lynende intelligente og meget villige til at deltage i alverdens aktiviteter, men samtidig er de klovne og spil op magere, så der er ikke et kedeligt øjeblik i selskab med dem! Hvis der ikke sker noget særligt, så finder de selv på noget! |
![]() En af de mest usædvanlige fotos! Her ses en voksen Pharaoh som plukker sin egne æbler ned fra træet i haven mens en lille hvalp piler forbi, endnu ikke i stand til at forstå hvad dens ældre ven bestiller! Dette er typisk for Pharaoh'er: De venter ikke på at ting sker af sig selv - de sørger selv for at der sker noget! |
Pharaoh Hound Racen fremstår som en middelstor hund med ædel holdning og stramme tørre linjer. Den er yndefuld, men alligevel præget af styrke. Den er meget hurtig, med frie og lette bevægelser og dens udtryk er opmærksomt og vågent. Pharaoh Hounds er meget intelligente og rimeligt nemme at træne - dog på deres egne præmisser. En Pharaoh elsker fest og ballade, vild leg på træningspladsen - og charme har den masser af. Pharaohs er åbne og venlige af væsen, glade, legesyge og utrolig kærlige overfor hele familien. Den egner sig glimrende sammen med børn ligesom den kommer godt ud af det med andre husdyr i familien. Pharaohs kan være en anelse reserverede overfor fremmede og ser gæster lidt an. Er man derimod først accepteret som gæst i hjemmet, kan man vente sig en overstrømmende velkomst. Pharaoh Hounds lever tæt sammen med deres familie, ligger gerne i arm, og tæt op af sine mennesker. Den elsker hele sin familie og knytter sig ikke nær så stærkt til bare én enkelt i familien som mange andre racer. Den elsker, at man snakker med den! Den trives bedst i bløde lænestole og lune dyner. Den hader blæst og regnvejr, men elsker en hurtig spurt ud over markerne eller på en væddeløbsbane. En Pharaoh Hound egner sig fortrinligt som vagthund. Af natur er de nysgerrige og undersøger området, hvor de færdes godt og grundigt hver dag. Som følge af dette og racens instinkt til at jage ved syn, lugtesans, og en udpræget brug af ørerne, bør Pharaohs have en passende indhegning at boltre sig i, for selv om deres instinkt for hjemmets område er stærkt, går de gerne på opdagelse. De elsker at grave. I de første par år i en Pharaoh Hounds liv kan den opleves lidt destruktiv. Dette aftager i løbet af hundens 2. leveår og lysten til at undersøge, hvad der findes under ethvert pudebetræk aftager. |
Pharaohs er utrolig renlige, de pudser og polerer sig selv og hinanden hele dagen. Pharaoh Hounds er fuldt udvokset i to- til tre-årsalderen og bliver normalt gamle, 14 - 15 år er ikke ualmindeligt. Idealstørrelsen er for hanner 56 cm og tæver 53 cm. Næsens farve er noget udsædvanlig kødfarvet, afstemt efter pelsens tan eller varm tan farve. Øjnene matcher ligeledes med pelsen, jo mørkere pels jo mørkere øjne. |
![]() Pharaohs elsker børn og er altid oplagt til leg! |
![]() Han ved at vand KAN komme herfra! |
Historisk rids Pharaoh Hounds er en af de ældst kendte domesticerede hunde i historien. Talrige gravmalerier og papyri fra det gamle Ægypten vidner om en middelstor race af myndetypen med opretstående ører. Fra opmålinger af hundemumier ved man, at hundene har været omkring 56 cm høje . Fra disse afbildninger ses det, at hundene primært har været brugt til jagt på harer, gazeller, ibex og antiloper. Da faraoen Tut Ank Amons grav blev fundet og åbnet, indeholdt den, foruden kongens sarkofag og umådelige skatte, en livagtig Pharaoh Hound i det pureste guld, og indeni den, en mumificeret Pharaoh Hound. Pharaoh Hounds menes at være ført til Malta af fønikiske købmænd og her bruges Pharaoh Hounds stadigvæk til kaninjagt. Hunden jager med hjælp af både lugtesans og syn. Det svært tilgængelige landskab, klipper og buskads stiller helt specielle krav til en jagthund. I Danmark er al jagt med mynder forbudt. For at få afløb for sin jagtglæde og lyst til at løbe stærkt, må Pharaoh Hounds nøjes med hundevæddeløbsbanen eller Lurecoursing hvor en kunstig hare i snoretræk lægges ud over en fodboldbanestor mark. Har man aldrig prøvet denne sport med sin mynde, har man snydt både sig selv og mynden for en stor oplevelse. |
Det er ikke kendt, hvornår de første eksemplarer af Pharaoh Hounds blev importeret til England men de første beretninger om et par unge Pharaoh hvalpekuld stammer fra 30erne. I begyndelsen af 60erne dannede 10 Pharaoh Hounds, importeret fra Malta og Gozo, basis for racen i England. Maltesernes navn til Pharaohs er Kelb tal-Fenek, hvilket betyder kaninhunden. Navnet Pharaoh Hound fik racen engang i 1977, da England, som protektor for racen fik anerkendt den FCI-standard. Englænderne gav racen navnet Pharaoh Hound, som leder tanken hen på racens oprindelse: Faraohers hund i det gamle Ægypten. Hvis du ønsker at vide mere eller har besluttet dig for en Pharaoh Hound, er du velkommen til at spørge Myndeklubben efter en Opdrætter- og hvalpeliste mm. Nedenunder: Et exeptionel foto! |
En interessant website på engelsk: |
![]() |
Myndeklubben udgiver kvartalsvis et meget interessant blad "Myndenyt" til alle medlemmer. Med bladet i hånden, kan du komme i kontakt med mange andre mynde ejere i Danmark og som medlem, deltage i mange mynde-aktiviteter sammen med andre ligesindede.
Myndeklubben i Danmark omfatter alle mynder (incl. Pharaoh og Ibicenco fra FCI's gruppe 5) med undtagelse af Irsk Ulvehund, som har deres egen klub. NÆSTE SIDE om Podenco Ibicenco / Min e-mail: janetfm@mynder.dk |