en hundetoilet i min have!
Om at træne hvalpen til at være renlig
- et stort og ofte generende problem for mange hundeejere. Det kan især være svært for en førstegangs hvalpekøber, som ikke har prøvet det før og som måske ikke var klar over, hvor tit man skal ned på knæ med en spand fortyndet Rodalon! Man skal ikke spilde tid på at være sur på hvalpen, for det hjælper ikke en pind på problemet og gør hunden nervøs, men i stedet for skal man sætte alt ind på at vise den, igen og igen HVOR den skal besørge!
Jeg vil her fortælle, hvordan jeg gør i håb om, at det kan hjælpe andre - især nybagte hundeejere - til et hurtig resultat.
Foto: Den berømte italiener "Rita" med sin datter "Anni" (fra mine italiensk mynde sider), undersøger mine hundes hundetoilet, under et besøg hos os i februar 2009!!!

A) Kend problemet
Hvalpe og unghunde tisser og laver meget oftere end voksne hunde. Jo yngre hvalpen er, jo oftere sker det! Det er dét som gør det så forbandet vanskelligt at undgå "ulykker" - de er som dryppende vandhaner når de er små!

De er fra naturens hånd udstyret med et instinkt, der fortæller dem, at disse ting skal laves lidt afsides. Men bag om fars stol, under skrivebordet eller midt på måtten i entreen er desværre ikke helt, hvad vi ejere synes er godt nok! Hvis du bliver sur og skælder ud, forstår hvalpen ikke din vrede overfor noget, som er for den, så naturlig en ting, som den tænker meget lidt over.
I stedet bliver den endnu mere opfindsom med at finde steder som er endnu mere afsides i boligen og svære at finde! Det er en ond cirkel, og du bliver nok endnu mere ked af det og desperat! Mange siger, at hvalpen har dårlig samvittighed og går nedbøjet over, hvad den har lavet, når det bliver opdaget. Eller at den laver ulykker med vilje. Men hunde tænker slet ikke i de baner. De gør altid deres bedste og helst vil have at vi er glad for dem - så de bliver bare bange for ejerens uforståelige vredesudbrude.
Hvis hvalpen er urenlig, er det op til dig at finde et system, hvorved du lærer den, at forstå hvor det korrekte sted er, som den skal søge hen til. Hvis den kan få indprentet i hovedet HVOR den skal gør sig ren, vil den forsøge selv at komme derhen hver gang. Plus, du skal have en måde, der sikrer, at det sker lynhurtigt. I starten kan de ikke holde sig mere end 10 sekunder! Her er min "opskrift"!
B) Kend symptomerne!
En hvalp skal udenfor og besørge straks efter, at den har sovet, leget, spist eller drukket - og straks du kommer hjem igen efter at den har været alene hjem. Og ellers når den begynder at gå søgende rundt, som om den følger spor. (Hele familien bør lære dette klare kendetegn!)
Men hvordan får man hvalpen udenfor i tide? For det skal ske her og nu med det samme, ellers er det - ups! - for sent! Dette fordi hvalpe kan, i starten, ikke holde sig. Når de føler trangen - så adlyder de kroppens signaler med den samme!
Den skal heller ikke BÆRES udenfor. Dette er måske en meget nærliggende og hurtig løsning, men hvis man bærer den ud, lærer den ikke ret meget af det. Dens lille hjerne skal selv lære VEJEN ud af boligen, og hvor de små ben skal styre den hen til i en fart - og det kan den kun gøre på egne ben.
1) Første trin:
Start med at lære hvalpen dens navn lige fra første øjeblik, den kommer i boligen. Det tager under 10 minutter hvis du altid har en plastik pose i lommen med små, lækre godbidder, og ind imellem kalder på hvalpen i søde lokketoner, belønner og roser den, hver gang den kommer - også selv om det måske tager lidt tid før den kommer, for den har en million spændende nye indtryk at indtage på én gang!
Kald dog ikke FOR ofte.
Det kan heller ikke nytte noget, hvis hele familien kalder fra øst og vest, for snart lukker den ørerne og kommer slet ikke til nogen. Evt. børn i familien skal forstå, at de ikke skal kalde HELE TIDEN, som børn ofte er fristede til i deres begejstring.
Og kald heller ikke, hvis hvalpen er travlt beskæftigede med at undersøge noget, eller i lign. situationer hvor du kan fornemme, at den ikke vil adlyde eller have lyst til at høre efter.
Lad det være hovedsagelig den person, som kommer til at betyde mest i hvalpens liv.
2) Andet trin:
Vi antager nu, at hvalpen har lært sit navn, og at den får en lille godbid hver gang, den kommer lydigt. (Det kan anbefales at fortsætte med godbidder til alt, hvad du gerne vil lære den i meget lang tid, måske flere år. Jeg stadig har en pose med godbidder i lommen - efter mere end 26 år med mynder! (Dog ikke den samme pose!)
"Frolic" er godt til godbidder. Dette fordi stykkerne er bløde og kan deles op til ca 4 rosin-størrelse stykker. Hunde skal ikke have et helt måltid, hver gang de bestiller noget - og husk at rose den også!
Når du synes, at hvalpen skal udenfor og besørge, kald på den og hold godbidden frem, som du plejer, men nu løber du hen til døren, så hvalpen følger efter og først får sin godbid, når den er udenfor og døren lukket. (Det er lettere at løbe hurtigt udenfor i al slags vejr, hvis man har en frakke hængende klar lige ved døren! For det skal gå stærkt!)
Vel ankommet udenfor siger du den kommando, som du altid vil bruge.
Den meget berømte engelske hundetræner Barbara Woodhouse sagde altid: "Hurry up!" (skynd dig!) til sine hunde for at være "fin" og diskret, hvis der skulle være andre i nærheden, der lyttede! Jeg siger det som det er: "Gå hen og tisse!" - Men det er ligemeget, bare du (og resten af familien) bruger den samme kommando hver gang.
Jeg vifter også med hånden for at indikere til hunden, at den skal videre frem og tisse et sted. (Det er meget godt med mange ting, man træner med, hvis man bakker en kommando op med lidt passende kropssprog.)

NB Det er en fordel at have en hund, som besøger på kommando, for mange gange når man er et fremmed sted, (måske en udstilling eller på ferie osv.), vil mange hunde holde sig uhensigtsmæssigt eller være utrolig længe om at bestemme sig.

Men husk en meget vigtig ting: Du skal med ud sammen med hunden HVER GANG i starten.
Ikke noget med, at du venter i varmen bag den lukket dør, for så, især i dårligt vejr, vil hvalpen bare ind igen og piber og kradser på døren, og den "snyder" gerne. Du ved da heller ikke, om den HAR lavet noget eller ej. Hvalpen må heller ikke opfatte at blive sendt udenfor, som en straf.
Næ, nej, du må med ud i al slags vejr og beundre hvad der sker, opmuntre, rydde op hvor nødvendigt og giv begejstret ros, når den har "gjort", hvad den skal!!! I skal virkelig hygge jer sammen om jeres "fælles projekt" udenfor mange gange om dagen! Man skal være indstillet på at hvalpen ønsker måske også at tisse midt om natten. Det kan ødelægge ens nattesøvn - men det varer ikke længe før den kan søve igennem.
(Det KAN også skyldes, at den ikke har det varmt nok om natten.)
Det er også godt at være med udenfor, for så du kan holde øje med dens maves tilstand. Om hvalpemaden egentlig passer den, eller den har tynd mave, andre vanskeligeheder, orme, eller andet i vejen.
Hvalpen lærer, at den kommer ikke ind igen, før den har gjort som kommanderet.

I starten, når man kommer udenfor, kan det måske tage lang tid, før man ser "resultater", (især hvis man har taget fejl, og hvalpen IKKE var trængende, som jeg så ofte har gjort!). Men giv ikke op, vær stædig og opmuntre den på ny, for det er de færreste, der ikke kan finde bare en lille tissetå for at glæde deres overstadige ejer!!!
Der går ikke mange dage, før hvalpen har lært, hvad du mener med det hele og ved præcis, hvad den skal og hvorhenne.
Når du kalder, skynder den sig udenfor, mens du løber med godbiddet i hånden lige foran næsen af den. Du kan nu begynde at kaste godbiddet ud af døren, og så springer hvalpen udenfor som et lyn - med dig i hælerne.
Men stadigvæk skal du være god til at aflæse dens kropssprog, og hurtigt se hvornår den er tissetrængende - du må være "over den" hele tiden - for "ulykker" kan og vil stadig ske.

PS Man regner måske med, at hvalpen vil besørge når man er ude at gå ture eller tager i parken. For mange hvalpe kan det være et problem og de holder sig indtil de kommer hjem igen. Efterhånden som de modnes, finder de ud af at man kan godt tisse et vildt fremmed sted! Derfor, hver gang du kommer hjem efter en tur, er det en god ide at tage hvalpen rundt i haven/jeres tissested, inden den får lov til at komme i huset.

3) Sidste stadium.
Om ikke særlig længe, fører dette samarbejde til, at hvalpen nu vil begynde selv at søge hen til døren, når trangen melder sig. Den har nu forbundet den fornemmelse at være trængende til det med at fare hen til døren og så videre udenfor for at lette sig.
Nu er det meget op til dig at observere, HVER gang dette sker, for når hvalpen står spørgende ved den lukket dør, skal det gå stærkt med at åbne den!
Når hvalpen selv spørger om at komme ud, så er det ikke længere nødvendig, at du altid eskorterer den udenfor, (medmindre du vil kontrollere, hvad den laver).
Den kan selv, og nu har du en renlig hvalp!
Alt hvad du skal nu, (og det kan være svært nok!) er at passe godt på, at du ser hvalpen på vej hen til døren, at du læser dens kropssprog og at du reagerer øjeblikkeligt, inden den finder sig nødsaget til at besørge indendørs, fordi du ikke bemærkede den i tide.

De få ulykker, som sker nu, er ikke fordi den er urenlig, men skyldes simpelthen DIG! Du ikke var opmærksom eller hurtig nok til at holde din del af aftalen! For selvfølgelig, man begynder at slappe af og er ikke så årvågne.
Med alderen kan hunden holde sig længere og længere så det er kun i en kort periode, hvor du skal gøre denne store, og til tider irriterende indsats!
Med enhvert tilbagefald - start igen forfra.

Efterhånden kan man komme så langt, at man kan spørge sin hund, om den skal ud for at tisse eller ej? For nu har den lært dine kommandoer. Man kan nemlig være i tvivl nogle gange.
Når hunden har lært alt det ovenstående, forstår den spørgsmålet og er nu i stand til at vise dig med sit kropssprog, om den ønsker at komme udenfor eller ej.
F.eks. Jeg kan spørge en af mine, om den skal ud og tisse? Hvis ja, bevæger den sig hen til døren og kigger måske på mig og så døren. Den viser tydeligt, at den vil gerne gå udenfor.
Men hvis den ikke skal ud, skynder den sig væk fra døren eller op i en lænestol for at vise mig:
"Nej tak, må jeg så være fri!"
På den måde kan man kommunikere fint med hinanden med hver sin udtryksform!

Det ER et stykke af opslidende arbejde i starten, det kan man ikke komme udenom. Men hvis du gør det rigtigt, er det kun i nogle måneder og bagefter er belønningen stor.

Snak i øvrigt rigtigt meget med din hvalp. Hunde lærer at forstå utrolig meget af, hvad vi siger og et godt og givende samarbejde kan opstå, når du samtidig kan aflæse dens kropsprog-svar, og hvad den prøver på at fortælle dig.
Held og lykke!
Rhappy som hvalp
Tilbage til START siden