Foto fra OBC taget af sin smukke "Vibes Kashya"!
-
Om vidunderlige Whippets!
 Vibes Evening Silver
Vibes Evening Silver,"Smarty", et år gammel.

Whippet er en elegant glathåret lille hunderace, hvis ideelle str. er 45 - 47 cm for tæver og 51 cm for hanner i skulderhøjde. Den findes i alle mulige hundefarver med og uden flotte aftegninger kaldet brindle. Den er en race, der er meget gammel, da der altid har været nogle små greyhound typer. Det kan man se i mange kunstværker op gennem tiderne.
Fra Whippet standarden: Helhedsindtryk: "En harmonisk kombination af muskelkraft med elegance og yndefuld skikkelse. Bygget til fart og arbejde. Temperament: En ideel ledsager. Tilpasser sig særdeles godt i både hjemlige og sportslige omgivelser. Blid, hengiven og rolig karakter."
Den blev først officielt registreret i den Engelske Kennel Klub i 1891. Deres oprindelige byttedyr var vildtlevende kaniner, som var et velkomment kosttilskud i mange fattige hjem, men i slutningen af 1800-tallet opfandt man væddeløb med Whippets og de blev pludselig ekstra populære, specielt i den nordlige del af England hos de fattige minearbejder familier. De elskede deres Whippets og lod dem opholde sig sammen med familien i huset, hvor de fik den bedste mad og pleje. Om vinteren gik hundene ture godt beskyttede med flotte dækkener. De kunne nemlig vinde ekstra penge til familien på væddeløbsbanen og give lidt spænding (og frisk luft!) i et ellers meget hårdt, fattig og trist liv.

-
Kashya, den smukke hund stående øverst her, er også dygtig rottefanger!!!
A Whippet puppy.A Whippet puppy
De elsker strande hvor de kan løbe frit!

Med sin handy lille størrelse og trofast hengivne og lærenemme væsen, er det ikke uden grund, at Whippet er blevet en af de mest populære mynderacer i mange lande. Den er meget kærlig, intelligent og nem at opdrage, (men er ikke egnet til vore dages lydighedsprogrammer), men alligevel har den myndens karakteristiske værdighed i behold.
Den elsker at være sammen med familien og kræver kærlighed, nærkontakt og meget varme.

A Whippet puppy
De elsker at sole sig!
De vil helst følge med overalt i huset og elsker at sove under dynen, hvis de må! De er meget trofaste hunde, som bliver tæt knyttet til deres familie. En Whippet sætter pris på, at man snakker til den og vil på alle måder gerne gøre sin ejer tilpas. Overfor fremmede er de imødekommende, nogle er måske lidt reserveret i begyndelsen, og de varskoer gerne familien om deres gæsters ankomst ved at gø. De er imidlertid ellers stilfærdig og ikke støjende hunde. På grund af deres korte og fine pels ses det næsten ikke når de fælder og efter en gåtur bringer de næsten ikke noget snavs med ind.
Af samme årsager lugter de ikke af "hund".
Pelsen kæver kun en let børstning af og til eller en omgang med et fugtigt vaskeskind.

De elsker at dele seng!<empty>.Mine 3 og 3 gæstwhippets
De er gode med børn, som vel at mærke, har forstand på at være hensynsfulde overfor hunde.

Whippets after a race in Denmark
3 Whippets og deres stolte ejere efter et spændende løb på Kallerupbanen.


Whippets har, ligesom de andre mynder, intet fedtlag og bør derfor have et dækken eller regnfrakke på, når vejret er koldt eller det regner meget, specielt hvis de skal gå i snor og derved ikke kan løbe og holde på varmen.
Timmi har fået et nye dækken og de andre bliver total pjattet over denne særbehandling!

Men trods deres ædle og forfinede udseende er Whippet slet ikke nogen sart hund. Som de andre mynder har de et ydre, som mange synes er outeret, men synet bedrager.
I virkelighed er den yderst funktionsbestemt og kendere sætter stor pris på dens "kunstneriske" og elegante udseende. Stærke knogler og muskuløs opbygning gør, at de let kan komme op på en meget høj fart - måske momentvis 50 km i timen! Det går over stok og sten og de elsker det, men de er "sprinter" typer som bliver hurtigt trætte og tilbringer gerne resten af dagen som sofapynt eller et sted hvor solen skinner, for de elsker at sole sig.
En af de største fornøjelse ved at have Whippets, er at se dem løbe og lege i fri udfoldelse. De skal have lejlighed til regelmæssigt at løbe frit i turbo gear men ellers er de tilfredse med en daglig gåtur på ca.1 time. Samtidig er de så lette til bens, at de ikke slider haven op. Hvis man holder af at have en pæn græsplane og frodige blomsterbede kan man godt have en Whippet eller to uden at det kan mærkes!
Se min video der viser nogle vilde whippets op i en MEGET høj fart til Lure coursing! Fra 2014.
www.youtube.com/watch?v=VUBeSC4L0Tg
De bevarer ofte deres legelyst op i høj alder, og har næsten ingen racebundne sygdomme.

Whippets after a race in Denmark
Whippets kan være meeeeeeget laaaange, og de fylder sofaen op!!! Foto fra en aften i december - der er altså to af dem!

Gælder det om at få en sporty, kærlig og familievenlig hyggehund, som kan være rolig, når man ikke beskæftiger sig med den, men som samtidig er vagtsom? Valget er nemt: En Whippet opfylder alle dine ønsker i en og samme elskelige lille personlighed!
My son Adrian with our first whippet
Foto fra ca 32 år siden: Vores første Whippet "Jiffy", som hygger sig med min ældste søn Adrian. Whippets elsker venlige, hensynsfulde og rolige børn!
Hvis du er interesseret i at anskaffe dig en Whippet - eller en anden mynderace - bør du henvende dig til Myndeklubben og få tilsendte opdrættere- og hvalpeliste, råd og vejledning mm. og du kan besøge deres udstillinger!


TILBAGE TIL START
Min e-mail for mynder spørgsmål: janetfm@mynder.dk

Dee Jay sover<empty>
Når man har det allerbedste!

En veninde med vores og andres whippets, som jeg passer, slapper af i haven i 2007.
Se mine hunde og andres lave Lure Coursing med Myndeklubben
www.youtube.com/watch?v=OLcVrh_ve8Q

han fik en sut vi fandt på stranden!
Denne lille hvalp "Smarty" var kun 9 uger gammel og fotograferet for sjov med en sut i munden. (En af mine voksne hunde havde fundet den på stranden og han løb rundt i lang tid med den strittende ud af munden fuldstændig som om han var vant til at bruge sut!)
Vi sendte dette billede til opdrætteren for at vise hvor godt vi passede hendes kære hvalp!


Myndeklubbens side om Lure coursing:
www.myndeklubben.dk
Eller e-mail mig: janetfm@mynder.dk

TILBAGE TIL START