En blog fra Puket i Thailand

Flemmings Thai blog 3! NB Det nyeste indlæg ligger altid øverst! Tilbage til første blog

Den 24. marts 2011:
Af flere grunde bestemte jeg mig for at sende det sidste indlæg til bloggen, da jeg ikke regner med at få megen tid når jeg først er hjemme.Det er som forudbestemt at jeg skal hjem til aften. Siden mandag har det været overskyet og regn, enten fra morgenstunden, eller fra midt på aftermiddagen, så der har ikke været megen strand aktivitet i forgangne uge.
Vi er nu kun 2 lejere, og de sidste rejser lørdag, så står alt tomt.
Natten til mandag blev jeg også udsat for en næsten 100% blokering af urinrøret, som gjorde det smertefuldt at lade vandet. Det fortsatte hver anden time hele mandagen, hvorefter jeg på apoteket fik fat i nogle antibiotika tabletter. Først i går eftermiddag lettede det, og jeg behøver ikke at frygte hjemrejsen i aften/nat. Har fået tid hos min læge til mandag formiddag, og så derefter forhåbentlig en tur til Roskildes Urinologiske afdeling.
Så med det i mente, er jeg nu klar til at vende tilbage. Har sagt farvel til mine 2 massage piger, Sagredan og Linda, (nedenunder)
.
- mine 2 rengøringsdamer, og givet dem alle lidt drikkepenge. Skal ned på stranden til en sidste omgang massage, og sige farvel til de andre jeg normalt taler med.
.
Foto ovenover: Storbilledede fra strandrestauranten med Gini, Noi, Oie, Nut og andre jeg ikke husker navne på
Pet kører mig til lufthavnen, så jeg har tid nok til at pakke og gøre mig klar. Foto th.: Pet, Noi's far og Pet's søster.

Et stort firben der lever i haven. Nogle gange er overkroppen helt rød.
Her så de sidste billeder for denne gang:

Strandrestaurant under palmerne. Bakker mod nord. Hele Kamala er omringet af høje bakker - eller lave klipper.
Th.: Bakker mod syd

Bakker mod nord øst

Højvande i Kamala bugten
.
- så til søs

Og tak for denne gang til Janet og mine læsere. Vi ses derhjemme.
Klem fra Flem

Sig nærmer tiden,
da jeg må bort,
jeg hører foråret komme,
thi også jeg er kun her på træk,
og haver andetsteds hjemme.

Den 18. marts 2011: Ja, det er altså ikke mig der har skrevet disse smukke ord, men de illustrerer hvad jeg i dette øjeblik føler,
nu hvor der kun er 6 dage til jeg vender hjem til 'Good old Denmark'.
Der er jo underskønt her i mit tropiske paradis, men jeg føler også, at det er på tide at komme hjem til
familie og venner for at afvente vores skønne forårs komme.
Jeg forventer at vende tilbage omkring december - hvis altså helbredet tillader det - for man ved jo aldrig. Forleden dag, tog jeg ned til byen, efter at have tilbragt dagen på stranden i næsten 40 graders varme. Havde ikke drukket vand siden om morgenen, hvor jeg drikker 1 1/2 liter, men jeg følte ingen trang, og varmen var ikke noget problem.
Så 100 m nede af gaden følte jeg mig lidt svimmel, og kunne ikke gå lige. Jeg fortsatte gennem en skyggefuld passage ved Maphrao, og kunne ikke ramme fliserne. Tænkte på at sætte mig ned, men følte mig straks bedre tilpas, og snart var det overstået.
Jeg var nede i byen og tog tilbage til stranden, hvor jeg bestilte mad hos DENG's. Under måltidet opstod der tumult ved et bord længere væk, og jeg så en ældre skægget og meget bleg mand man forsøgte at komme i kontakt med, medens hans datter var fortvivlet. Thai pigerne var straks oppe på mærkerne og gav ham vand med sugerør, medens en anden gav ham skulder massage. Helt fantastisk som de var opmærksomme og hjælpsomme. Jeg troede han var død, så bleg var han, men lidt efter kom ambulancefolkene, og han gik mellem dem hen til ambulancen sammen med datteren.
Jeg tror også det drejede sig om dehydrering i det meget varme vejr vi har for tiden, men det mindede mig om hvor
skrøbelige vi er og hvor hurtigt tingene kan ændre sig.

Her lidt nyt:

Min brille dame. Hun er så sød og charmerende og knagende dygtig, og har givet mig 2 Ray Ban briller gratis, og har på fornemmnelsen at hun betragter mig som en erstatnings far, som hun mistede for 5 år siden. Forleden dag kom hun sammen med en ung fyr, som jeg troede var hendes mand, men han viste sig at være hendes søn. Så i går fortalte hun, at hendes mor kom til Kamala (pr. bus) sammen med hendes 'baby', som hun glædede sig til at se. Alle pigerne jeg har talt med: Sagredan og en af 'Karen' pigerne fortalte mig, at nu skulle de snart hjem til deres 'babys', så de har alle sammen børn som bor hos deres mødre nord for Bangkok
Nu er jeg næsten på vej hjem - og næsten løbet for ideer til bloggen, som måske bliver den sidste for denne gang.

Min lille 'trædame' fra Chang Mai, som hver dag i brændende sol bærer sine 30-40 kg trævarer op og ned ad stranden.
Claus prøvede at løfte hendes byrde, men han kunne ikke. Hun har lige været hjemme i 2 uger. Med bus via Bangkok, som er 2 dage hver vej. Forstår ikke hvordan hun kan - 2-3 gange op og ned ad stranden - hver dag, og helt ung er hun heller ikke. Hjælper hende lidt. Det var hende der gav Mille en lille elefant sidste år.

Ovenover: Blomster i flor - view ned ad gaden - et view af havet gennem porten - og den islamiske moske der forstyrrer
nattesøvnen mange gange i døgnet. Jeg ser aldrig mange i moskeen, men der er altid de langskæggede ortodokse i hvide
gevanter - men der er ikke mange af dem - heldigvis.
Det er alt for i dag.

Den 7.3.2011
Har igen lidt til bloggen:

Nu er folk ved at rejse fra Kamala. Se bare de tomme liggestole, på en strand der for blot 2 uger siden var fyldt med turister. Hos Gini's er kun 4 af de 19 værelser nu lejet ud! Sådan er det hvert år. Årets indtjening skal ske i månederne dec, jan og feb..

Det er fuldmåne, hvilket betyder stor forskel på ebbe (om eftermiddagen) og flod (om formiddagen). Her tv.
'flod' kl. 11:30.

- og 'Ebbe' kl. 16:00

Solnedgang, taget fra restaunten POND.
Er det ikke bare dajly???

Den 1.3.2011

Denne ældre, tyske dame, som jeg tog billede af medens jeg spiste hos Mr. Suthee, har jeg mødt næsten hvert år siden 2005. På 1 års dagen for Tsunamien, så jeg hende kaste roser i havet til minde om de døde året før, ligesom jeg også gjorde.
Er sikker på hun mistede nær ven eller familiemedlem.

Nordstranden, med Mr. Suthee's restaurant, Sagredan's strandmassage hytte og den hyggelige lille bugt hvor man kan snorkle mellem koraller og farvestrålende fisk er under forvandling. Heldigvis ikke selve stranden, som forbliver åben, ligesom Mr. Suthee's telt også næste år fortsætter.

Skråningen op til landevejen bliver nu bebygget massive villaer, tilhørende en stor hotelkæde. De skulle være klar til næste år - desværre.

Udsigt til den dejlige lille bugt fra under Mr. Suthee's restaurant telt.

Lige bag ved teltrestauranten, arbejder de store maskiner på at udhule klippe skrænten, for at gøre plads til de nye luksushuse.

Lige foran mig på stranden stiger en ung pige til vejrs med faldskærm, trukket af speedbåd. Th.: Her er hun i luften.

Aften, i mørket: Så kom det endeligt.
Den Monsun regn/storm jeg har talt om i flere dage. Her til aften kom den så. Palmerne bøjede sig i stormen og regnen piskede ned medens lynene hele tiden binkede. Ikke som der hjemme, hvor man tæller så og så mange sekunder før tordenen kommer. Her lyner det uafbrudt, og ved 22:30 tiden var uvejret direkte over Kamala, og det lynede og tordnede konstant, og lysene på hotellet blafrede.
Et imponerende syn, som jeg heldigvis kunne iagtage fra min altan, da jeg (heldigvis) ikke nåede at komme ned og spise på stranden. Det havde været en kold, våd og blæsende forestilling, da vinden kom direkte ind fra Adanman Sea......

......Nu er uvejret over, lige før jeg skal i seng. Det er igen stille, så jeg forventer at dagen igen i morgen vil begynde med høj sol.

I dag, den 27. februar,
hvor vores kære søster, mor og faster Merete ville have fyldt 69 - såfremt hun havde levet
- sendte jeg ligesom sidste år en 'good luck' ballon op i himlen, som en hilsen til hende.

I dag var også dagen hvor Hamm tilbagebetalte mit lån på 10.000 Baht fra november måned, efter at have rykket ham
i en måned. Det er sidste gang jeg låner ham penge. Det er for besværligt.
Ellers kan man godt mærke, at det tynder mere og mere ud blandt turisterne, men samtidig er der nu flere danskere end før - og vejret er bare som det skal være, med sol og varme. Vandet er varmt og så klart, at man tydeligt ser den hvide sandbund, hvor der hverken er sten, krabber eller søpindsvin. Så ved i det, I som ikke har været i Kamala.
Tak for idag - nu skal jeg snart i seng. Måske starter jeg igen med at løbe om morgenen, for at se om bentøjet kan holde til det.
Èn er jo ikke hvad èn har været.

Den 26.2.2011
Her lidt nyheder fra Kamala
.
Tv.: Mike's kone Tookta, som i øjeblikket bestyrer Mike's gamle forretning på hovedstrøget. Th. Hamm's kone Sukanya ved den type pandekagebod, som hun påtænker at købe. Der er stor efterspørgsel specielt banan pandekagerne.
.
Dette papaya træ står foran min 'vaskedame'. Det ser ud som om det er skudt op gennem cementen, men det står med røderne i kloakvandet der går langs med gaden, på begge sider. Frugten skulle være moden i løbet af 3-4 måneder, og så store som kæmpe cougetter.
(Janet, det var sådan vores forfædre gødede deres marker. Man gør det stadigvæk i Kina, Vietnam og masser af 3. verdens lande. I Kina f.eks. kan man på landet, hvis man står rigtig tidligt, se renovationsvognene køre ud til ris og grøntsagsmarkerne.
Hvorfor tror du Amager bliver kaldt 'lorteøen'??
Det der kunne være farligt er eventuelle giftige kemikalier som bliver optaget i frugterne. Men 'gødning' - that's nature. Organic!!!! - Kan huske Bente fortalte hvorfor hun ikke spiste asparges. I begyndelsen af 50'ne blev 'lokummet' tømt ud over deres asparges- og de voksede og blev enormt store og gode, men alene tanken fik hende til ikke at spise dem!
Men det gjorde man også i England - det er der intet nyt i - like it or not - just don't think of it.)
(Og så skal du ikke spise de dejlige og hvide Pangasius fileter fra Vietnam, som man kan købe billigt i alle supermarkeder! De bliver bl.a. fodret med l..t, og det synes jeg er værre end planter, der dog ved en form for syntese omdanner næringsstofferne til organisk vækst. - Og spis ikke honning, tænk hvad bierne har gjort ved honningen - og spis heller ikke æg, tænk hvor de kommer fra, og hvad de indeholder!! Kimen til små kyllinge fostre. Smile - you are on!)

Det regner ikke meget, men når det gør, kan det være ret volsomt. I år har det været ret begrænset, sammenligned med sidste år. Tv ses Phuket FantaSea. Elefanterne bor lige overfor mig, og jeg hører dem om natten og morgenen.
.
.
En serie solnedgangsbilleder taget her til aften.

Det er begyndt at tynde ud med turisterne, men der er stadig massser ud for Sunwing, hvor Kai (og Claus) holder til. Kan ikke forstå at folk kan holde ud og sidde lige så tæt som i Parken til landskamp - og så i 40 graders varme.

Bare 100 meter nordpå tynder det ud, og nede hos Gini's og længere nordpå er der masser af luft mellem stolene, og man kan ånde, og spise på en af de mange beach restauranter uden at vente eller stå i kø.
For hver dag der går, bliver der nu færre turister. Synd for strandsælgerne og restauranterne, men i og for sig
mere behageligt for os andre. Den enes brød - den andens død.
Men vejret, det er pragtfuldt - med sol og varme.

Lidt til Thaiblog 11:

I dag er det overskyet - tror vi snart for en tropisk styrtregn - for det er helt vindstille - som tegn på at noget er under opsejlning, men det har de sidste 2-3 uger været meget varmt, uden regn, så det måtte komme en dag.
Sidder derfor på min altan og nyder ikke at skulle noget. Hamm havde sagt at jeg skulle med ud og se på en mobil vogn, hvorfra hans kone Sukanya kunne sælge pandekager med forskellige frugter, mest banan, men jeg bliver hjemme, (skal huske at ta' billede af en sådan vogn).
(Janet spørger om "hvorfor Thailand og hvor mange år siden første besøg..." osv.)
Første gang jeg tog til Thailand, efter jeg i 1984 var her sammen med min søster Merete, hendes søn Per, samt Søren, Lene og hendes 2 adopterede piger, var i januar 2002. Hvorfor jeg valgte Kamala ved jeg ikke, men tilbuddet fra Spies på Kamala Beach Hotel;

så fordelagtigt, så det valgte jeg, og kunne lide hvad jeg så. En svensker anbefalede Mahsuri Tours, til næste gang jeg evt. ville tilbage, og det gjorde jeg så. Fra slut 2002 til 2008 boede jeg/vi så hos Ice Bungalow, bortset fra 2004, hvor vi flyttede til Kamala Print hotel, da de ikke havde de værelser jeg havde reserveret til hele familien.
Da jeg så i 2010 ville være i Kamala i 5 måneder, og samtidig havde værelser til Jens og Audrey + Michael, Jenny, Thea og Mille, samt Claus, kunne jeg ikke få svar fra Ice Bungalow.
Jeg kontaktede så Gini's Beach Resort, som jeg havde kendt siden 2002, da jeg gennem årene ofte besøgte deres strand restaurant, der tilbereder byens bedste Tom Yum Gong suppe (spicy med tigerrejer). Dagen efter fik jeg svar, og efter lidt forhandling bestilte jeg vore værelser. Noi og hendes hollandske mand Igor ejer hotellet sammen med datteren Gini.
Jeg tror vi dette år beslaglagde over ialt 200 værelser, og alle undtagen bror Claus finder det et fantastisk sted, lige ved stranden og alle strand restauranterne.
Lidt og Kamala - og Thailand.

I forgrunden Linda fra Slagelse - i baggrunden den sydligste del af Kamala.
Den lille bitte strand som Mike tog mig til, skimtes lige før klipperne begynder.

Lokale fødevarer:
Tigerrejer
Jeg har set hundreder af huller i markerne, hvor de opdrætter tigerrejer. Alle tigerrejer der spises er opdrættede og for at undgå sygdomme, tilsættes kemikalier og antibiotika.
Omkring 2005 var jeg sammen med Weidinger familien, (en god og gammel kunde af først Hornsleth siden Arc og personlig ven),
på Savoye Seafood Restaurant i Patong. Eriks kone Lisbeth bestilte kæmpe store Tigerrejer, og fik straks udslet over det hele. Hun er modtagelig overfor penicillin - derfor.
Da jeg kom til Kamala i oktober, fik jeg lyst til tigerrejer. Bestilte kun 2. Den første smagte som den skulle.
Den anden smagte af kemikalier. Ikke flere Tigerrejer til mig.
Kylling
Inden jeg i 2009 rejste til Thailand, havde Janet sendt en skrækkelig billedreportage fra Kina. Man så en mand på knallert, en meget tidlig morgen, rejse rundt til de forskellige kyllinge farme, og opkøbe kyllinger der var døde i nattens løb.
På fabrikken blev alle de selvdøde kyllinger smidt i en stor bunke. Så blev de plukkede og smidt i en anden stor bunke, så fik de indvoldene taget ud, og smidt i endnu en stor bunke, og så begyndte parteringen, som endte med at de forskellige kyllingestykker blev vacum pakkede.
Troede det kun var i Kina det foregik, og at de ikke eksporterede den slags føde. Om de gør, ved jeg ikke, men i slutningen af 2009 fik jeg lyst til kyllingebryst, som jeg normalt får hos Peter (H.C. Andersen), men den dag gad jeg ikke gå helt ind til Peter.
Jeg gik hen til Chokadee, som ligger ved siden af Gini's, og bestilte kyllingebryst. Da jeg så det uregelmæssige
stykke kød, lignene slet ikke en kyllinge filet, burde jeg have været advaret, men jeg spiste brystet som ikke smagte 'unormalt'.
Om natten vågnede jeg op med stærke mavesmerter, noget jeg aldrig ellers har, og havde det dårligt hele næste dag.
Da var det at jeg kom til at tænke på Janet's mail med de skrækkelige billeder fra Kina. Har ikke spist der siden.
Sidste år tilbød 'Smile' - en god restaurant på stranden - grillede kyllinger. Jeg så de lækre kyllinger rotere over grilkullene, og tænkte på dem jeg grillede på min gamle ovn til Jens og mig - og glædede mig.
Kyllingen var uspiselig, og jeg sendte den tilbage. Smagte af kemikalier.
Da jeg sidste gang fik massage af Linda fras Slagelse, (hun forlod Slagelse i 2002), mærkede hun meget efter i mine haser, efter at have fortalt hende, at min yndlingsspise hos 'Pond' og 'Gini's' netop var kylling i rød karry, spicy.
Hun fortalte, at man ikke skulle spise for meget kylling i Thailand, da alle opdrætterne brugte enorme mængder af antibiotika og kemikalier for at undgå at kyllingerne lider en for tidlig død.
Hun har haft flere på massage bænken der klagede over ømme haser, og alle fortalte, at de spiste kylling hver dag.
Så ikke for meget kylling sagde Linda.
Så nu er der næsten kun fisk, krabber og blæksprutter tilbage, men blæksprutter spiser jeg også næsten hver anden dag, de 2 andre lidt sjældnere. (det ser altså ikke særligt kønt ud når man spiser krabbeben, der hvor de har siddet fast på skjoldet, og hvor der er meget kød).
Der brast endnu en illusion, men jeg lever da endnu, og har endnu ikke haft problem med maven, selv om jeg igen var inviteret hjem til Hamm og hans kone Sukanya.

Hun er også vældig sød og lever dejlig mad til Hamm og jeg. Tom Yum Gong suppe, tigerrejer, (de små), i sur/sød sauce og strimler af oksekød i mega stærk chilli sauce.
Her tror jeg at selv Jens ville have fået det stærkt nok - men godt smagte det hele.
Kamala - i almindelighed
Jeg skrev for en uge siden, at der så halvtomt ud på stranden, efter at en stor mængde turister var rejst hjem mellem søndag/mandag.

Men jeg skal love for at de alle var på stranden tirsdag/onsdag. Alle de bleg/hvide maddiker der bevægede sig rundt mellem os 'farvede' og optog plads på restauranterne, og når de endelig havde fået lidt kulør, ja så skulle de hjem.
Så der er stadig masser af turister, men omkring slut februar er det meste forbi. Så er 'turisterne' rejst tilbage, og vi andre kan nyde en tyndt besat strand og restauranter.
Som tidligere sagt, vejret har i flere uger været helt fantastiskt, men nu er der noget der peger på at vi snart får en ordentlig omgang regn - det blir dejligt - så alt kan bli' frisk grønt igen.

Elias vil ikke tale om det, men han har forbud mod at stå ved broen over floden til centrum om aftenen (som han gjorde sidste år)
og han må heller ikke stå eller arbejde på stranden foran de store hoteller, kun stranden mellem hotellerne og nordkysten. Vil ikke fortælle om det, men det er noget med det lokale politi, som også har fortalt Isak, at han ikke må arbejde på stranden, men kun foran hotellerne. Havde de penge, kunne de betale sig fra det, tror jeg.
Men Hamm, som havde sagt at han ville have en fast stand med sine 'originale' Rolex uge, har endnu ikke udstillet. Han sagde at han havde betalt politiet, men der er en lov i Thailand der forbyder udstilling og salg af uorginale produkter (som La Costa, Rolex etc. etc.), så jeg tror ikke at selv Hamm er i stand til at bryde denne lov. Normalt sker der ikke noget, da alle betaler de lokale politi myndigheder, men et par gange om året er politiet tvunget til at vise at de tar det alvorligt, og så slår de (ikke særlig hårdt) ned.
Det samme med loven om at køre med styrthjelm. Ingen gør det, men 2-3 gange om året rykker politiet ud log giver officielle bøder (100-200 Baht). Ellers klares det med en seddel i hånden til den lokale politimand.
Nu sætter jeg mig hen og venter på stormen og regnen - som vi forhåbentlig får senere i dag.
Vær nu forsigtig når I går ud, og klæd jer varmt på. I skulle nødig blive forkølede i den forfærdelige kulde der ligger over vort lille land.
Masser af varme hilsener fra Kamala.
Flemming

Lørdag 19th. Feb
Tåen har det strålende. Har købt jod, så tror ikke jeg kan humpe sammen med jer (Svend og Janet, som begge halter på højre ben pt. - red.) når jeg er hjemme igen!

Friday 18th. Feb 2011 12:29
Hallo everyone! No news from Kamala. Except .... it is hot, hot, hot and the sun shines, shines and shines from the clear sky. So why complain? We always complain - that's why. It's chowtime. I will walk down the beach to get some grilled squid with steemed rice. Will later return with report on thai chicken - by Linda - former Slagelse borger!

Tillykke med fødselsdagen, Audrey!!!

Extra! Extra!
Have been downtown at Mike's - but my trousers were not ready. First on Monday. Right now I am sitting in a pool of blood - literally. Blood all over my bedroom floor and in the bathroom, just because I wanted to cut my big toe nail - and instead took 2-3 mm off my toe instead with my huge nailcutter bought at Walgreens, years ago!!! (That's why I have a lady in Greve to take care of my nails - Trice!) Have to rest now - getting a bit dizzy (smile) - lost at least 1/20 of an oz.
Lidt senere: Yes, I am seriously planning to have Gini's to come tomorrow with a wheelchair and bring me down to the beach.
"To the bitches!", as my French colleagues always shouted, when going to the beach. You know, after the shock of seeing all the blood on the floor, floating (almost) through the door - it was just too much. Reminded me of the Valentine Massacre in Chicago
- long time ago.
www.prairieghosts.com/valentine.html
If I have the strength to get in bed - I will - otherwise I have to sleep on the floor... suk...

Den 15. februar:
Hi Alle,
Så er jeg her igen - ikke fordi jeg har meget nyt at fortælle - men fordi jeg har et par korrektioner til tidligere.
Vejret er virkelig varmt. Sol fra en skyfri himmel, så det er godt havet er lige ved. Mange turister rejste hjem i week-enden, og jeg kan ikke se at der er kommet ret mange nye til. Det ser halvtomt ud, og alle sælgerne klager (men det gør de altid. De er ligesom landmændene), men jeg synes også at der er færre end sidste år.
Gini's har også 4-6 tomme lejligheder. Det havde de ikke sidste år, hvor familien fyldte en stor del af komplekset.
1) To dage efter at Isak havde fortalt at Elias og hans kusine var blevet bortvist fra stranden af politiet - mødte jeg Elias. Han havde været på andre strande, ligesom hans kusine stadig er på Surin stranden og sælger jeans and t-shirts. - som de plejer!?
2) Elias bekræftede at de oprindeligt er fra Myanmar - ikke Bangladesh.
3) Kusinen hedder Lejna - ikke Maria!
4) Mike's nye forretning i det elegante område hedder: Paragon Taylor. Hos hans kone i den gamle forretning har jeg bestilt kopi af mine elskede jeans med de mange lommer og mulighed for at zippe underdelen af, så de bliver til shorts. Skulle være færdig kommende w-e.
5) I fredags fortalte Hamm (Mr. Rolex) at han åbnede stand på stranden. Han viste mig standen, men da jeg dagen efter kom forbi for at ta' billeder, var der andre på standen - og det samme i dag.
Ja, hvad skal man tro på. Får han en stand - tar jeg også billeder af den - og så håber jeg at han tilbagebetaler sit lån fra november.
Varme hilsner fra Flemming

Den 11. februar 2011:

I dag for 110 år siden blev vores far, farfar, morfar og oldefar født. Jeg gik derfor ned til Isak og købte en varmluft ballon, som vi søsatte på stranden, og så den bevæge sig højt op i himlen, som en lille hilsen herfra Kamala.
Sidste år på samme dato, fik vi - Michael, Jenny, Thea og Mille og jeg - Elias (Isaks lillebror) til at hjælpe med at opsende en ballon til oldefar. Det er ligesom blevet en tradition. Har tidligere spurgt Isak om de var kristne eller muslimer, da jeg har set ham i shorts med påskriften 'Christian ......', og han svarede at de var muslimer, men med navne som Isak, Elias og Maria kan man tvivle - ikke at det gør nogen forskel de er intelligente, søde og rare mennesker alle sammen. Bare synd at Elias og Maria er "smidt fra stranden".
(Se dem ige nedenunder.) Det er Thai Police der har udvist dem, og forbudt alle ikke thaier at sælge på stranden.
Derfor står Isak udenfor det store hotel - må ikke sælge på stranden.
Det er bl.a. Hamm - Mr. Rolex - (han har selv fortalt mig), og andre lokale der står bag deres udsmidning (ved at bestikke politiet).
De er er alle muslimer, som de fleste på Phuket, men Isak, Elias og Maria er "udlændinge" - derfor.

Det tidligere Kamala Beach Hotel, som er blevet købt af SUNWING, er omdøbt til SUNPRIME, hvor børn ikke er tilladt. Familier med børn kan gå til SUNWING med 900 senge. Th.: Den lille passage mellem mit hotel og stranden og som skulle have været en slags shopping gade, er nu fuldstændig forladt. Mike fortalte, at ejeren har solgt hele komplekset til SUNWING, som snart river det ned og bygger et slags Resort område.

.
Mike's (vores skrædder) nye og meget lille forretning. Koster næsten intet i leje. Han købte den allerede sidste år, da den lå ved siden af et lokalt supermarked. Så købte Seven 11 supermarkedet, som tiltrækker mange kunder. Ligger på sydsiden af Kamala bugten, omgivet af bare ekslusive hoteller og villa's, lige overfor ROCK FISH restauranten.

Mikes kone kører den gamle forretning som ligger inde i byen. Han skal snart bestemme sig for om han skal beholde den gamle forretning, da kontrakten skal fornyes.
.
Lige ved Mike's nye forretning, ligger alle de nye og ekslusive bebyggelser som ANDARA RESORT VILLAS og KAMALA BEACH ESTATE etc., oppe på bjergsiden, noget som Jens og Audrey har kigget på, da der er store villaer til 2-3 par, som gør at de ikke er så dyre.

.

Billeder ovenover: Den nye ekslusive sydlige del af Kamala, langs med den gamle vej til Patong.

Mike kørte mig på den gamle Patong vej, forbi alle de skønne villaer, og kom til en skøn, lille bugt, hvorfra man kan se Kamala (lige ovenover). Bugten har dejlig sandstrand, der er sten og hvide koraller, og masser af farvestrålende fisk, et perfekt sted at snorkle. En skøn oase, så tæt på Kamala - men en hotelkæde har allerede købt jorden, og planlægger at bygge et stort MERIDIEN hotel på stedet, og så er idyllen forsvundet.

Så afventer jeg bare at besøge Maysa - den lokale kunstmaler - for at instruere om det maleri Jens og Audrey har tænkt hun skal male for dem!

Den 10. feb. 2011, hej alle!

Efter at jeg nu 2 gange har løbet 8-900 meter langs med stranden, og den sidste gang helt uden problemer og fortsatte med at gå 5-6 km om aftenen, vågnede jeg dagen efter op med meget ømme achillessener. Jeg kunne kun humpe de 1 1/2 km ned til sumo bryderen Sagredan, og fik en koncentreret fod/ben massage.
Det hjalp på højre sene, medens den venstre stadig er øm. Læste på Google, at man skal passe på med ikke at overanstrenge achillessenen, hvilket jeg informerede mine fysioterapeuter hjemme i Greve om, så de ikke forventer for meget.
Nu var jeg lige kommet så godt i gang, (selv om lår og lægmuskler var overanstrengte hjemmefra), men så bliver jeg igen standset og sat tilbage.
Det er som med den gamle vintage bil, der efter at være blokket op i en garage i 10 år, blivet taget frem for at køre igen.
Dækkene er flade og motoren vil ikke starte. Det bliver klaret, men der er hele tiden det ene efter det andet med den 'rådne bil'.
Eller som pigen sagde da hun fik næseblod: Ja, er det ikke det ene, så er det det andet.
Ellers er solen og varmen kommet til Kamala. Sol fra en skyfri himmel, og temperaturer omkring de 35-40 - hver dag. Bare dejligt.

Den søde solbrillesælger på stranden. Hun sælger forrygende. Går op og ned af stranden flere gange hver dag, og er altid i godt humør, bortset fra jeg fik en skideballe for ikke at sige at jeg var rejst hjem i december!!!

I tror måske jeg sover alene - men det gør jeg ikke. Mine små gekkoer fanger myg hver nat - eller skræmmer dem væk.

Lige pludselig ser drengene ved vandscooterne en stime fiskeyngel - for det er det. De omringer stimen, kaster nettet, og haler tusindvis af fiskeyngel i land, som fordeles til de forskellige beboer. Havde de ventet 1-1/2 år, havde fiskene været 20-30 cm store, men thaierne griller eller frituresteger fiskeynglen hele, og spiser alt.

Elias og hans kusine Maria så jeg så sent som i november. Nu er de sendt tilbage til Myanmar eller Bangladesh fortalte Elias' storebror, som sælger varmluft balloner udenfor Kamala Beach Hotel. Han er også forbudt adgang til strand'øen, hvor han og familien førhen solgte t-shirts og badeshorts. Nogle thai sælgere havde klaget til politiet over konkurrencen fra udlændinge - eller bestukket dem - så de er ikke mer på stranden. Synd for dem, for de var både søde og dygtige - måske for dygtige.
**********
Forleden aften hjem fra stranden hørte jeg en masse høje lyde fra hjørnet af den muslimske kirkegård. Det lød som om en lille flok bøffelkalve sad fast i mudderet og brølede højt. Det undrede mig, og jeg spurgte Noi hvad det var, og hun pegede på en af de mange små frøer der løb rundt omkring huset. Det var den thailandske 'bullfrog'. Lille fyr med en enorm stemme.
Efter en 'hård' dag på stranden, hvor jeg fik læst det meste af Kepler's Hypnotisøren (virkelig god bog), var jeg igen nede på stranden for at få en omgang blåkrabbe i rød karry sauce. Virkelig godt - men hvor det sviner!
Så nu vil jeg fortsætte med at læse Paganini kontrakten af samme forfatter.
Det er virkelig hårdt med al den sol og varme og læsning i liggestolen på stranden - hver dag - men jeg klarer mig (smil)
Klem fra
Flem

Nyt den 4. februar 2011
Var uden netforbindelse i går eftermiddag/aften, men nu virker forbindelsen igen.
Vejret et fortsat strålende, solrigt og varmt, og jeg har nu næsten fået mine ben i orden, efter at jeg igen fandt min sumo bryder, som nu holder til i den nordlige del af bugten, lige ved siden af Mr. Suuthi.
Hun hedder Sagredan, og jeg fik den helt store ben/fod massage som jeg trængte til efter mit løb sidste week-end, så nu har jeg 2 massører, Sagredan og Linda, som gav massage efter mit strandløb i går. Nok er Linda da god, men Sagredan er 10 gange bedre, så jeg beholder dem begge. Jeg kunne virkelig mærke forskellen efter Sagredan's dybte massage.

Sagredan - Sumo bryderens - nye arbejdssted - det er hende i midten der sover på en briks.

Linda fra Slagelse. (Tv. i billedet.)

Min lille købmandsfrue med min frokost.

Jeg har aldrig set så mange mennesker på stranden som nu. Ligger som sild i en tønde, modsat så sent som sidste år, hvor der var luft imellem. Købmandsfruen og hendes mand har ud over en bar med et lille køkken nu 30 liggestole, så det går godt for dem.
Selv om de ligger klos op ad Gini's, så benytter jeg mig alligevel af dem, da de var de første der kom i gang i oktober sidste år. Nå, slut februar er det næsten slut med turister - så blir der igen plads på stranden og i restauranterne.
Var nede hos Peter, (restaurant H.C. Andersen), og spise grønmuslinger i skøn karry sauce med masser og hvidløg på en bund af spaghetti. Allerede kl. 20 var der stopfyldt på restauranten, så efter måltidet jeg gik ud og ledte efter Mike Taylor, som har
fået ny forretning, og hilste på Maysa, hvor Jens og Audrey skal have malet et billede. Herom senere.

Håber stormen ikke forstyrrer alt for meget derhjemme?

Nyt den 1. februar 2011
Janet spørger: "Do you think you are probably healthier in Denmark, than in the laid back heat of Thailand????"

Nej, tværtimod. Jeg var virkelig udmattet da jeg ankom. Fysisk såvel som psykisk, bl.a. overtræning af mine ben i Greve's Genoptræning. Det gjorde det ikke bedre af, at jeg løb 800 meter langs med stranden den 2. dag, men min nye massage dame - Linda fra Slagelse, som taler rigtig godt dansk - fik klaret det meste med en gang dybdemassage. Ved ikke hvor sumo bryderen er gået hen!
Nå, i dag gik jeg 7 km langs med Kamala stranden - fra nord til syd og tilbage - og fik nogle ekstra billeder:

Typisk strand restauranter

Snorklers paradis i nordstranden - hvor Michael og Thea snorklede blandt de mange farvestrålende fisk

Fyldt nordstrand - februar 2011

Blog - siden sidst!
Jeg var tilbage i "gamle" Danmark den 14. december, og allerede på 2. dagen (16/12) havde jeg en aftale med min øjenspecialist i Roskilde. Ja, det var den dag sneen rigtig kom tilbage, men jeg måtte hen til ham, selv om jeg burde have taget toget.
På grund af mellemørebetændelse havde Jens ikke skiftet mine sommer dæk, og alle jeg ringede til havde ikke tid til at skifte til hjulene med vinterdæk, så jeg kørte som på brun sæbe. Jeg har altid haft vinterdæk til om vinteren og visa versa, og det fortsætter jeg med.
Inge havde advaret om specielt rundkørslerne, og ganske rigtigt kørte jeg i første rundkørsel ind i en stor snedrive! Jeg kom med lodder og trisser til min øjenlæge og kørte hjemad igen. Hver gang jeg skulle i gang efter at være standset på Københavnvej, tog det lang tid før hjulene havde vejgreb.
Så var der omkørsel på Køgevej ved Vindinge, og jeg fulgte igen efter en kvinde i en lille bil, i den tro, at hun kendte vejen. Hun drejede fra i et villakvarter, mens jeg fortsatte - drejede til venstre, og fortsatte af en lille vej som jeg troede førte til Ringvejen.
Alt var hvidt. Jeg kunne ikke se hvor vejen var og hvor rabatten var. 600 meter kørte jeg indtil jeg endte ved gangbroen over Ringvejen!!!!!!!!! Med sommerdækkene turde jeg ikke vende bilen, da de 600 meter havde taget ca. 20 min. - 5 meter frem 2 tilbage.

Så jeg bakkede gennem det øde, hvide landskab, der senere viste sig at være en gangsti til overgangsbroen. Igen 3 meter tilbage - to meter frem o.s.v. Jeg var næsten desperat. Kunne ikke se et hus eller menneske, og havde jeg ringet til Falck, kunne jeg ikke sige hvor jeg var!!!!!! Så jeg fortsatte med at bakke vognen tilbage til hvor jeg kom fra. Ved sidste sving til villavejen hvor jeg var sikker, borede dækkene sig ned i et stort hul, og jeg kunne ikke fortsætte. Da havde jeg bakket i 40 minutter, og havde ondt i nakken af at dreje hovedet og se tilbage.
Så var det at hjælpen kom. En ældre dame fra første hus kom ud med en skovl for at hjælpe, men det nytte ikke noget. Havde
brug for tæpper for at hjulene kunne gribe fast, men bare det at jeg ikke var alene hjalp enormt.
Mens vi stod og talte, kom en stor mand klædt i hvid overall med en sort labrador. Han lignede en tømrer, og han tilbød at
skubbe til, og efter 20 sekunder stod bilen på den rigtige vej i den rigtige retning, og jeg kunne begynde hjemturen, som
foregik uden problemer. Jeg er ikke religiøs, men jeg havde fornemmelsen af, at jeg midt i min fortvivlelse havde fået hjælp af tømmeren fra Nasarat (Jesus was a carpenter...).
Og vinteren fortsatte, og endelig ugen efter fik jeg mine vinterdæk på, hvilket hjalp.

MEN...... nu, efter 5 uger med sne og slud, er jeg tilbage i Kamala, noget overanstrengt i mine lægge og lår, efter afslutningen af min
genoptræning i Greve regì, men det syntes Linda (fra Slagelse) at have klaret, så i morgen skal jeg ud og løbe igen. Hun taler et
dansk som jeg forstår, og alle er overraskede over at vi taler sådan et mærkeligt sprog sammen!

Kamala -
Vejret er ikke som det plejer. Det er ustadigt - det er overskyet - det regner lidt - det blæser.
Bortset fra Claus's første 3 uger, har vejret været ustadigt - men hvad gør det:
''For oven over alting, skinner moder sol'' og temperaturen ligger omkring de 30.
I dag blæste det til tider voldsomt, men der var ikke en sky på himmelen og temperatur omkring de 40, hvad passer mig
strålende, og under min gåtur fra nord til syd - og tilbage, fik jeg taget nogle nye billeder, der viser en overfyldt strand med
hovedsageligt tyskere, franskmænd og italienere. Hvilken kontrast til i november, hvor der knap var mere end 10 mennesker samlet 1 sted.
Nå, det ændrer sig. Til marts er der ikke mange tilbage, og jeg har næsten stranden for mig selv, men selv i dag, er belægningen
på Gini's kun omkring 50% - hvor de normalt er oppe på de 100.
Slut for idag - det er midnat - og jeg skal 'tidlig' op og løbe.
Flemming

Søndag den 30. januar 2011
Har ikke fundet nogle nye strandmotiver.
.
De fleste af palmerne langs stranden røg i december 2004. Sidste billede er dog helt Floridansk. Taget fra gaden der går parallel med stranden. Palmen overlevede Tsunamien.

Jeg er endnu ikke i omdrejninger. Skal først afklimatiseres. Stort spring fra -10 til plus 40 som det var i dag,
selv om vi midt på dagen fik lidt støvregn. Kommer tilbage snart!

Fredag den 28. januar 2011
Kære alle sammen,
Ankom til Phuket på klokkeslet - 09:05 - Thai tid.
Var hos Gini's 10:15. Temperaturen er nu ca. 30 grader, men det er også formiddag. Klar himmel med lidt skyer og en dejlig brise - bare perfekt!!! Håber I kommer igennem den nye isvinter. (ha,ha)
Blev kontaktet af Jerry's ældste datter - Lisa - hvis yngste datter Sammy netop nu studerer i Thailand, Bangkok, og kommer til Phuket denne week-end, for at besøge Koh Phi Phi øerne.
Selvfølgelig vil jeg også meget gerne møde hende igen, og byde på lunch eller middag. Hendes mor har jeg kendt siden hun var 2-3 år. Jeg har advaret om titusindvis af turister på disse øer - og så en week-end.
Hun bliver vist i Bangkok til maj måned, og hun er sammen med venner, og de undersøger situationen.
Hun mailer via hendes telefon, men jeg har opgivet Gini's webside.
Så Sammy 'live' for første gang i 2005, til Tracy's bryllup, og hun må vel nu være 17-18. Hvad ved jeg.
Hvis vi ikke ses på Phuket, tar jeg måske til Bangkok, hvor jeg også skal træffes med Nicky.
Skal lige hænge alt op, så i bad, og derefter ned til Gini's for at få deres Tom Yuom Kung suppe.
Har hotdog pølser med til Peter i aften!
Flemming

Tilbage til første blog