Ikke som cornflakes hver dag!
Selv skifter jeg mærke og type ret ofte, så det, jeg giver mine hunde, er forskelligt. Det må være dejligt for dem at have skiftende smags- (og duft-) oplevelser. Det skal ikke være som at spise cornflakes morgen, middag og aften år ind og år ud, tænker jeg.

Det er sikkert også sundere med lidt variation, for jeg regner med, at hvad det ene mærke er “godt for” ang. næring, vitaminer, evt. smag osv. - eller omvendt, hvad det ikke har så meget af -  bliver der måske rettet op på, når jeg vælger den næste type med en helt anden sammensætning.
Så jeg må gennemføre testen mange gange - en gang med hver nye mad-type.
Selv om man evt. holder sig til den samme yndlings-fabrikant, som man har lært at stole på, har de fleste mange variationer at byde på. Mange gange med vidt forskellige hovedingredienser som f.eks. oksekød, kylling, lam, fisk  (listen er lang), og vores hunde har faktisk aldrig haft så godt et udvalg af virkelig gennemtænkte fodertyper.

At finde rundt i alle disse mange mærker og typer er op til hver enkelt hundeejer, som så finder frem til, hvad der passer netop deres hund/e bedst - men jeg vil her fortælle om en test, som vi alle simpelthen er nødt til at prøve, inden vi kan dosere vores fortrukne hundemad korrekt.

Testen er enkel!
Man skal bare tage to identiske ”piller” fra posen med hundemad og lægge den ene i et glas vand og lægge den anden ved siden af på køkkenbordet. (Pas på at det ikke står inden for din hunds rækkevidde!!!)
Vent ca 2-3 timer og så er testen færdig.
Nemmere kan det ikke være.

Når der er gået et par timer eller mere, (vær ikke for hurtig), vil den gennemblødte pille i vandet oftest være svulmet op til det dobbelte eller endda tredoblet i forhold til den, der ligger tørt på køkkenbordet ved siden af.
(Se mine fotos her af mange forskellige mærker.)
Jeg har haft et mærke en gang, der blev firedoblet under testen!

Kun få mærker opløser sig til en løs bunke af smuld i bunden af glasset og svulmer slet ikke op.
Her kan man sige at “what you see is what you get” - med andre ord, den mængde, man lægger ned i madskålen, er præcis den mængde, som passerer i uændret størrelse gennem hunden.

Jeg tester hver ny fodertype inden jeg går i gang med at servere for mine hunde. Men omvendt, hvis man holder sig trofast til een bestemt, behøver man selvfølgelig kun at teste den type én gang for alle.

Efter testen kan du nu forstå, at en håndfuld tørre piller, som ofte ligner et meget beskedent måltid,
når det ligger i hundens madskål, kan medføre, at mange hundeejere kan blive fristet til at give mere end godt er
for hunden og derved risikerer at overfodre.

Man SKAL nemlig vide, hvor meget det hele svulmer op før man kan dosere korrekt.

Det hjælper heller ikke på sagen, at alle hunde kender til kunsten af at se permanent sultne ud!
I deres øjne giver vi ALDRIG mad nok!!!


En anden ting værd at bemærke:
Det er godt, hvis man har en nogenlunde forestilling om størrelsen af  hundens mave.
Hvordan kan man ellers dosere – og mentalt ”gøre plads” til denne måske tredobling af maden i maven efter et par timer med drikkevand plus fordøjelsesvæske?
Jeg forestiller mig min knytnæve, når jeg tænker på den maksimale størrelse af mine whippets maver.

Derfor, inden du sætter maden på gulvet til hunden, bør du både kende til “opsvulmnings- procenten”
og have dannet dig en nogenlunde ide om mavesækkens størrelse.

Med den viden kan du nu servere en passende skålfuld tørfoder, der kun vil svulme op til "den rette mængde" for at mætte netop din hund - og som ikke giver oppustethed eller andet ubehag eller måske kort efter tvinger hunden
til at kaste op for at lette trykket.
(Og måske mindsker man risikoen for den farlige mavedrejning - store hunde spiser jo store mængder – og hvis det er en fodertype, der svulmer op til det firedobbelte….)

Tre gange om dagen
Personligt fodrer jeg mine mynder tre gange om dagen.
Jeg har ejet 3 forskellige mynderacer gennem ca 33 år.

Mynder har forholdsvis små, "gemt-op-under-ribbenene" maver, og jeg opdagede for mange år siden, at de er bedst tjent med en meget lille morgenmad, (det er mange timer siden den sidste måltid og mavesyren er konstant i gang), og en meget lille frokost.
Disse små måltider om dagen stopper udviklingen af overflødig mavesyre, som kan være smertefuld, og mange hunde kaster lidt op eller spiser græs pga. ubehaget.
Til sidst, en større aftensmad sent eftermiddag eller tidlig aften, hvor al motion og aktivitet for dagen er forbi og de bare vil hygge sammen med os, slappe af eller sove.
Aftensmaden skal være af en størrelse, så hunden får en "komfortabel mæthedsfornemmelse”, uden at være overfyldt
- efter et par timer.
Mine hunde spiser ikke MERE mad på denne måde, men de holdes smertefri i maven – samtidig er de ikke forhindret i at løbe rundt i fuld fart, lege eller motionere dagen igennem.
Sådan har jeg gjort i over 30 år og aldrig haft en overvægtig hund - selv mine "pensionister" har altid været i topform og klar til udstilling eller lure coursing når som helst.

Derfor, prøv lige at teste din fortrukne hundemad med det samme, for du kan blive meget overrasket!
Måske ville der være færre overvægtige hunde, hvis vi allesammen vidste nøjagtigt, hvor meget mad vi egentlig giver…
Janet Frimodt-Møller